LivsstilSeriepsykologen

Seriepsykologen præsenterer – Ray Donovan

“Ray Donovan” – Liev Schreiber – HBO 2013

Sex, drama, kriminalitet.

Har du nogensinde tænkt over, hvor ikke-lækker en skuespiller kan være, indtil du har set ham eller hende i en alt for fed karakter på skærmen? Sådan har jeg det med Liev Schreiber a.k.a Raymond Donovan. Han (skue)spiller simpelthen bare mine trusser fugtige!

Donovan er en hårdkogt problemløser fra Hollywood. Han er ikke medlem af nogen gruppe, mafia eller bande. Han er næsten sig selv, men har ved sin side Avi (israelsk soldater-agtig motherfucker) og Lena (tophamrende Lisbeth Salander-agtig dameelskende agent type). Ray arbejder freelance for nogle af de store agenter i film- og musikbranchen, og sker der uheld såsom et lille mord, ja så bliver Ray tilkaldt for at løse de eventuelle medieproblemer der måtte komme og, sammen med sit team, rydde op efter stjernen. Her tales der blandt andet småopgaver som, at fjerne lig, vaske gulv, afskaffe et velbenyttet mordvåben, betale de implicerede for at holde kæft og sådan noget.

Som vi følger Ray Donovans oftest meget voldsomme karriere, følger vi også hans familie bestående af brødre, hustru, børn og hans kriminelle farmand spillet af Angeline Jolies far Jon Voight – som i øvrigt spiller sit livs bedste rolle her.

Jeg var hooked på serien efter 20 sekunder fordi den er rå, fyldt med dygtige og forholdsvist ukendte skuespillere og så er der bare noget med filteret. Jeg må altså få talt med nogen mennesker i filmbranchen for at forstå dette filter. Det er altså nogen gange det, der fanger mig med det samme. Alt er så pænt og … noget (forklaring følger som jeg selv bliver klogere herpå).

Der bliver sagt fucking cirka hvert fjerde minut og mange kommer fra Rays hustru Abby, der ligesom Ray er født og opvokset i det mørke Chicago.

Paul Malcomson as Abby Donovan in RAY DONOVAN (Season 4, Episode 01). – Photo: Michael Desmond/SHOWTIME – Photo ID: RayDonovan_401_2162.R

I skrivende stund har jeg set sæson 1, 2, 3 og 4. Sæson fem ligger klar når jeg har set første omgang af et par andre serier, som jeg skal skrive om.

Se denne serie hvis du …

Lad mig lige begynde med at fortælle, hvem der IKKE skal se denne serie – efter min mening. Er du typen der stadig bliver forarget over at ordet fuck ikke længere er et bandeord, men snarer en fast del af verdens ordforråd inkl. Danmarks, så pas på. Hvis du simpelthen ikke forstår, hvorfor der skal myrdes, slåsses og lyves hele tiden, så lad være. Mener du dybest set, at vi alle skal holde i hånd, drikke dialogkaffe og synge halleluja til Gud den almægtige så overvej kraftigt. Jeg vil nu alligevel mene, at du med denne serie burde udfordre dig selv lidt. Måske finder du en indre bandit J

Men … Har du ind i mellem drømmen om, at et stærk broget velklædt mand kommer ind ad din hoveddør, rydder dit køkkenbord og knepper hjernen ud af hovedet på dig, så se med her. Og hvis du befinder dig et sted mellem PMS og rasende-på-en-eller-anden, så kom bare i gang. Du kan allerhøjest blive efterladt med drømmen om, at blive god med et boldbat – og her mener jeg ikke på en græsplæne! Med det sagt fraråder jeg dig, at se denne serie, hvis du er bi-polar og befinder dig midt i din mest maniske periode. Husk igen – det er bare min mening.

Ray Donavan får 5 ud af 6 terapitimer. Alle karakterer er meget unikke og har en helt speciel kant. Der sker hele tiden noget nyt og det er meget få scener, som fører mig tilbage til virkeligheden. Men du kan altså godt nå ud at tisse eller op og hente Nutella glasset uden, at miste for mange vigtige informationer. Jeg tror nu bare ikke, at du har lyst til at gå glip af noget.

God fornøjelse

Mary U.

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *