Seriepsykologen

Seriepsykologen præsenterer Shooter

”Shooter” Ryan Phillipe – Netflix 2017

Action, konspiration, drama

Milde makrel!! Her er endnu et bevis på, at mænd bare bliver mere og mere lækre med alderen.

Serien Shooter er baseret på filmen af samme navn fra 2007, hvor Mark Wahlberg spiller rollen som en, efter eget valg, ensom mand med et skønt lille hus i skoven ved vandet. Der er mere til historien selvfølgelig, og du kan se den på Netflix. VIGTIG INFO: The original movie er ikke god! Serien er meget meget bedre, og selvom plottet er det samme, er der stor forskel på … alt!

 

Nå. Tilbage til Ryan som efter min mening er perfekt castet til denne serie (Hvor Wahlberg ikke gør noget spændende for mig eller i sidste ende min mand, hvis du forstår sådan en lille én) Ryan Phillippe a.k.a Bob Lee Swagger spiller en højt dekoreret krigs veteran, som virkelig kan skyde langt ……. !!!!! Okay, sjofelhederne stopper her.

Bob Lee bliver, af sin tidligere chef fra hæren, luret ind i en tophemmelig operation og ender i en ond ring af korrupte mennesker fra bl.a. CIA. Han går fra lykkelig mand med smuk kone og perfekt lille datter til, at skulle kæmpe mod en hær af magtliderlige mennesker. Her er der dømt full-time action. I skrivende stund har jeg set hele sæson 1 og tre afsnit af sæson 2 og jeg lover dig, jeg har ikke kedet mig et øjeblik. Der sker noget hele tiden, så tis af inden du trykker play og hvis du har mylderbæ, så se serien på din telefon – også selvom det ikke anbefales, at se skærm mens man er til pressemøde på pølsefabrikken. Den er for god til at sætte på pause.

Som forfatter gør jeg mig meget i, at skrive så alle kan følge med uden at falde i søvn. Her mener jeg, at jeg skriver med lavt sprog, i korte vendinger og uden kravet til, at kunne huske hvad der er sket for 151 sider siden. Sådan vil jeg også helst have en serie serveret. Jeg bliver forvirret, hvis jeg skal holde øje med to hundrede personer og deres rolle i et narrativ. Shooter er faktisk nem at følge med i, selvom der konstant sker noget.

Du kan se denne serie hvis du …

Som skrevet i et tidligere indlæg, Ray Donovan, skal sarte sjæle passe på! Her er mange mennesker som dør, men til gengæld ser man ikke meget hjernemasse eller eksploderede brystkasser. Man må sige at det er fine rene skudhuller Bob Lee Swagger leverer, for det meste, og personligt kender jeg ikke nogen som vil få mareridt af det. Ikke engang min veninde som til stadighed tysser på mig, hvis jeg siger fuck eller fucking i en sætning der fx omhandler mine børn eller noget om ømme bryster før ægløsning. Altså sætninger, hvor ordene falder ganske naturligt.

Jeg tør godt anbefale alle, at se Shooter. Action hele vejen igennem og ingen kedelige dialoger, hvor man kan risikere at komme i tanke om, hvor nederen man selv har det. Ingen ønsker om at overtage karakterens liv  – tror de færreste af seriepsykologens patienter magter, at være på flugt fra det halve USA. Og ingen depressions-godbidder heller. Du må meget gerne skrive til mig, hvis du på intet tidspunkt i hele sæson 1 får lyst til, at kysse bare en enkelt gang med Ryan Phillippe. Så tager vi en privat skrive-time, for så er du altså på randen til regulær sindssygedom!

Shooter får 5 ud af 6 terapitimer. Ryan Phillippe er en undervurderet A-klasse skuespiller og jeg synes lige hans karriere for alvor er gået i gang. Reese Whiterspoon … How could you??

God fornøjelse

Mary U.

NB.: Jeg har været opslugt af The Good Wife på det sidste. Nej nej nej, hvor jeg elsker den serie. Jeg skriver snart om den, måske til heldige dig som endnu ikke har haft glæden. Den er på 7 sæsoner, men jeg kan sagtens koge ned til essensen allerede nu: Alicia Florrick er navnet du IKKE må gå i graven uden at kende!

 

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *