Rejser

Las Vegas aka Sin city?

Siger man Las Vegas, siger man automatisk casinoer, blinkende lys, let påklædte damer damer, fest og ballade. Eller gør man? Ingen tvivl om at Las Vegas rummer alt dette, MEN der er faktisk en del mindre larmende og blinkende muligheder, og dem var jeg heldig at opleve under mit besøg tilbage i februar

Besøg The Neon Museum

The Neon Museum er et open air museum hvor de viser gamle restaurerede neonskilte fra Las Vegas op gennem tiden. Hvert skilt har en historie og nogle af dem inkluderer endda Mafiaen. Det var bestemt ikke en kedelig rundtur, og sjovt som man kan kende nogle af dem fra gamle klassikere.

The Neon Museum Las Vegas
770 Las Vegas Boulevard North, Las Vegas, NV 89101, (702) 387-6366


The Art District
Dette område ligger også i Down Town Vegas. The Strip som mange af os ( mig selv inklusiv tænker på som Las Vegas, ligger faktisk uden for Las Vegas bygrænse i det der hedder Paradise, og det giver nogle fordele ift. Kasinoer osv. Men for at komme tilbage til det ”rigtige” Las Vegas, så ligger der et rigtigt fint lille Art District. Et community hvor diverse kunstnere holder til og udvikler og sælger deres kunst. Denne del af Las Vegas er super interessant og langt fra så kommercielt som resten af byen, og der er altså mange virkelig gode kunstnere. Vi tilbragte en hyggelig eftermiddag med ejeren af Rebar, der gav os en guidede tur gennem kvarteret som er prydet med graffiti og up and comming trendy restauranter. Et område i stærk udvikling og the place to be om bare et års tid.


Helikopter tur over The Strip
The Strip er fyldt med kæmpe store hoteller, kasinoer og diverse. Faktisk ligger 14 af hotellerne på listen ” de 25 største i verden” på The Strip. Det er svært at få et overblik når man står der 172 cm høj og kigger sig omkring. En tur i helikopter over The Strip kan dog give et meget godt overskueligt overblik over, hvor uoverskueligt det egentligt er. Men der er wow effekt hele vejen. Det er fantastisk at se. Er du typen der fotograferer skal du sørge for at komme til at sidde foran i helikopteren.

Maverick Helicoptershttp:
6075 S Las Vegas Blvd, Las Vegas, NV 89119, United States, Telephone – 702.261.0007


Ziplining in Bootleg Canyon

Er du træt af lyden fra spillemaskinerne og har du ondt i øjnene af det skarpe lys fra byen, så tag ud af byen og besøg Bootleg Canyon. Her kan du prøve kræfter med ziplining. nature er skøn, guiderne sjove og der kan sagtens opleves et lille adrenalin kick, hvis man er til den slags.  Det tager ca. 30 min at køre derud og udflugten tager ca. 2,5 time.

Flightlinez at Bootleg Canyon
1512 Industrial Road, Boulder City,NV89005, 702.293.6885


Down Town Vegas/ Fremont Street

Man skal jo lige huske at indbyggerne i Las Vegas jo altså ikke bor i på de fine hoteller på The Strip. De bor jo udenfor, og en stor del af dem i Down Town Las Vegas. Der er mange hyggelige restauranter og butikker  og et lille up and comming sted der hedder Container Park. Et samlingssted med små boutiques, spisesteder og en kæmpe legeplads i midten. Det hele opbygget af containere.
Container Park
707 Fremont Street, Las Vegas, NV 89101


Lidt længere henne ligger  Fremont Street. Den første asfalterede gade i Las Vegas, og her lå de første  casinoer og hoteller. Stilen er nærmest lidt retro og gaden  (både syd og øst delen) har været med i adskillige film. Der hersker en helt speciel stemning her, om man får en følelse af det oprindelige Las Vegas. Et must hvis man vil have lidt historie med.

Du kan læse om mine mange rejser og oplevelser på min rejseblog traveljunkie.dk

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *