Nyheder

Seriepsykologen præsenterer “Atypical”

“Atypical” – Jennifer Jason Leigh – Netflix 2017

Jeg tror vi alle har et par stykker. Jeg ved at min mand har to, og jeg selv har hele to og en halv.

Det er de der skuespillere, som man bare ikke kan holde ud. De har en stemme, et udseende, en måde at gå på. Noget som bare irriterer en så meget, at man ikke kan holde ud at se på dem. Der er ingen forklaring på det, de er bare … Ihhhh altså!

For min mand har det altid været Ellen Barkind (Google hende, hun var engang kendt) og Helen Hunter. Førstnævnte kan jeg til dels godt forstå, men Helen Hunter er da vidunderlig.

For mig er det og har det altid været en af hovedpersonerne i Atypical, Jennifer Jason Leigh. Den anden er Samuel L. Jackson (stop din hovedrysten … Han er fanme med i flere film end Nicolas Cage efterhånden!) og den halve er Jeff Daniels. Og hvorfor er Jeff kun halv? Det skal jeg sige dig. En af mine absolut yndlings øjeblikke i livet, var da jeg så Dum Dummere første gang. Selvom han stadig irriterede mig der, så kunne jeg godt se gennem fingre med det, og jeg grinede som aldrig før. Alt hvad jeg har set med ham både før eller siden, inkl. den største skuffelse ever – Dum Dummere 2 – har været super-skod agtigt.

Tilbage til JJL. Atypicals første sæson består af otte afsnit og jeg sprang lige ud i det uden, at læse hvem, hvad, hvordan om serien. Jeg døde næsten da jeg så, hvem der spiller mor i familien, men fordi hovedpersonen, Sam, er så betagende og spændende gav jeg ikke op. Og guess what? Nu kan jeg godt li´ Jennifer Jason Leigh. Som ting dog forandrer sig, hvis man blot giver det en chance.

Sam er autist, velfungernede autist skal jeg skynde mig at sige, og har sine udfordringer her på sit 18. år. Han går i terapi, for at lære at håndtere sine følelser. Og mens vi følger hans utroligt sære verden, følger vi også hans mor, som efterhånden føler sig unødig og næsten usynlig for sin familie på fire.

Nu tænker du måske kan Seriepsykologen mon spejle sig lidt i de følelser?? Og ja. Det kan hun ind i mellem godt, så derfor connectede jeg hurtigt med Elsa, som hun hedder. Men det er en helt anden snak, på en helt anden side – Fx min næsten færdige blog som hedder mblok.dk

Sam vil gerne have en kæreste og det kommer der god underholdning ud af. Elsa vil gerne ses og mærkes, og det kommer der også underholdning ud af. Og så skriver jeg ikke mere om det. Alle skuespillere i denne serie spiller ypperligt. Og jeg vil gerne have love at hylde den nye serie-verden igen. Jeg elsker at fallerede fortids-næsten-a-liste skuespillere får chancen igen og knalder de store Hollywood castere en på låget, ved at gøre det skide godt. TAK NETFLIX.

Skål for dem der næsten klarede den, men som ikke helt gjorde og som nu endelig gør det alligevel!

Du kan se denne serie hvis du …

Du skal nok ikke gå alene på bar, hvis du er en af de damer, som keder trusserne ned om anklerne for tiden. Atypical sætter gang i tankerne, så er du advaret. Eller også skal du? Bare for at se, hvor mange komplikationer det kan hive med sig. Hvis du er ung og uden børn (egne eller bonus) så ved jeg ikke om du får noget ud af denne serie. Jeg fornemmer den er skabt til os. Os som forstår det med børn og ægteskaber og alt det. Måske er du allerede sådan en, fordi du kommer ud af en søskendeflok på 13. Jeg siger det bare … Det her er mor, far og børn.

Atypical for 4 ud af 6 terapitimer. Der er ikke så mange afsnit (desværre), og opsætningen af serien er positiv og underholdende. Den er ikke klap-på-låret sjov, ej heller actionfyldt eller mega dramatisk. Den er bare god og efterlader lysten til at se mere.

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *