Andreas&CoNyheder

Hvad er nu det der Bo&Co.?

Marianne Gammelgaard og jeg har længe gået og puslet med et format, hvor vi kunne udkomme med holdninger, råd, gode tilbud, debat og indlæg på nettet.
Jeg er som bekendt skuespiller/komiker til dagligt, og Marianne Gammelgaard er DK’s største rejseblogger, samt social mediekonsulent. Vi vil lave et format, som er interessant, både for mænd og kvinder, og som stikker lidt dybere end husholdnings- og make up råd og sportsresultater, men som omvendt heller ikke er nørdet. Et net-magasin, hvor man kan deles om sektionerne og artiklerne, og tale om dem over morgenkaffen eller frokosten i firmaet.

Vi er meget stolte over at kunne præsentere Bo&Co.
Bo er jo mit efternavn, og CO er mange ting. Det er primært Marianne – ikke som ko, men som co-stifter, co-ordinator og co-writer og C(E)O. Og Co er også alle de dejlige skribenter og gæster vi har mit eget debat-format på siden – ”Bo&Co’s kvarter”. En skøn blanding af kendte, meningsdannere og eksperter. Interessante og vedkommende holdninger og aktuelle emner.

Vi lægger ikke skjul på, at Bo&Co er et kommercielt site, som er holdt oppe af reklamer osv. Vi håber I vil finde vores platform interessant, og glæder os til at underholde jer.
Hilsen Andreas Bo

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *