Mad&VinNyhederVinsnuserne

Himmelsk eller vinens svar på surströmning?

Naturvin. Sig ordet og straks har du delt vininteresserede i to lejre. I den ene bliver der klappet begejstret over vinens smag, renere fremtoning og produktionsmetodens hensyn til miljøet. I den anden lejr vil der i stedet blive talt højt om, at vinen dufter og smager af noget, der er løgn, plus at det hele er noget mega belastende hipster-fis i en hornlygte.

Om du griner eller græder,  så er naturvinene på fremmarch i de her år. De er på kortet og hylderne hos stadig flere restauranter, vinbarer og vinhandlere – særligt i Danmark. Men hvorfor er vinene blevet så populære? Er det primært smagen, det oprørske eller er det mere story-tellingen, som køberne falder for?

Vinsnuserne satte sig for at undersøge sagen dybere og inviterede Mikas Rudberg fra Vinomani ned i kælderen. Mikas havde taget fire flasker med i forsøget på at overbevise os om, at naturvin faktisk kan nydes. Klik på videoen og se om det lykkedes.

Skulle du få lyst til at smage nogle af vinene, så får du hele 15% rabat, hvis du anvender kuponkoden Vinsnuserne. Nedenfor kan du læse, hvad vi syntes om vinene – hvis du nu ikke orker at se filmen.

Télos by Tenuta Sant’Antonio 2014  kr. 149,-  (før Vinsnuserrabat)

I Danmark hælder vi en absurd mængde Amarone og Ripasso ned – selvfølgelig helst de billigste udgaver. Og hvis vinen får betegnelsen Amarone-dræber danser vi rundt i jubel. For så har vi gjort et KUP! Smag i stedet den her fra Télos by Tenuta Sant’Antonio fra samme område. På alle måder langt mere interessant. Ja ja … den koster lidt mere. Men gode sager koster og husk du får 15 % Vinsnuserrabat!

KØB HER https://vinomani.dk/butik/valpolicella-superiore-sulfitfri/

 

 

 

 

WS Etna Rosso 2013 kr. 299,- (før Vinsnuserrabat)

Den smager markant anderledes end den dufter – hvilket nok er meget godt. Af de fire vine er denne vulkan-satan klart den, som kick-starter flest kommentarer og fordomme om naturvines særpræg. Men hør … den smager faktisk ret godt. Altså smager godt!

KØB HER https://vinomani.dk/butik/ws-etna-rosso/

 

 

 

Pusole Bianco 2016  kr. 129,- (før Vinsnuserrabat)
Grafiske designere, Art Directors og andre fidusmagere vil elske denne vin – både grund af indholdet men mest på grund af flasken. Det er hovedrystende. Men desværre sandt. Alle vi andre vil notere os, at vermentino-druen giver en noget anderledes vin – nærmest på vej over i noget tør sherry…ish. Slet ikke så tosset.
KØB HER https://vinomani.dk/butik/pusole-bianco-naturvin-sulfitfri/

 

 

Kunin ”Jurassic Park” Chenin Blanc 2014  kr. 249,- (før Vinsnuserrabat)
Skal vi kåre en favorit blandt de fire vine, så bliver det enstemmigt den her. Tarvelig god og så en amerikaner på chenin blanc? Ligner lidt akvarievand, der nok hellere må se at blive skiftet. Men det er nu blot fordi, den er ufiltreret. Frisk og fyldig på samme tid – uden at være kæk og fedladen. Prøv den!

KØB HER https://vinomani.dk/butik/chenin-blanc-naturvin-sulfitfri/

 

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *