AlternativFitness & SundhedNyheder

Forventer du for meget af din læge?

Læger er dygtige. De læser utroligt længe, og de ved utroligt meget. De ved en helt masse om helbredet, og de stiller sig til rådighed i de situationer hvor det virkeligt brænder på. De redder liv og de afværger katastrofer.

Men at sige at de ved alt, er århundredes overdrivelse. Og det er det også, hvis vi siger at de ved alt om helbredet. Og det er lidt vores egen fejl, hvis vi antager det.

Altså hvis vi vil tale om hvordan kosten påvirker vores helbred, så skal vi ikke regne med et fyldestgørende svar fra lægen. Eller hvis vi vil tale om kosttilskud. Eller om hvilken form for alternativ medicin der vil være mest hensigtsmæssigt at bruge i en given situation. Det kan faktisk selv være svært at finde en læge der kan tale om mulig mælkeallergi ud fra observation. Det skal testes, og hvis testen ikke siger man har allergi, så har man ikke. Selv om mor og far godt ved at barnet snotter mere, når det får mælk.

Du regner nok heller ikke med, at lægen kan give dig nogle åndedragsteknikker, der kan hjælpe dig med din stress, eller anbefaler dig at du tager høj dosis af vitamin C for din influenza.

Så hvad kan din læge egentlig? Nu er jeg jo ikke læge, så det kan jeg ikke svare fyldestgørende nok på. Men mit indtryk er at de er dygtige til at stille kliniske diagnoser og udskrive medicin. De er også ekstremt dygtige til akutmedicin, og derfra hvor jeg sidder, så er det nok det område de virkeligt stråler på.

Men jeg ved i hvert fald også at de overhovedet ingenting ved om homøopati. Det kan jeg jo høre. Og det er jo egentlig også helt skørt at forvente at din læge ved nogen som helst om alternativ medicin. De får jo ingen, eller i hvert fald kun meget begrænset information om det. Og det er i hvert fald ikke noget de skal til eksamen i. Til gengæld ved de rigtigt meget om medicin, og det er jo også netop navnet på deres studie.

Læger har dog en virkeligt dårlig og meget u charmerende vane med at mene, at hvis der er et emne om helbredet, som de ikke er blevet undervist i på deres studie, så kan det kun være totalt nonsens. For ellers ville de vel være blevet undervist i det! Det bliver nærmest lidt religiøst. Og uden at jeg sådan helt kan forstå modstanden mod alternativ medicin, og den manglende accept af, at det ikke er alt der kan måles med et instrument, så kan jeg i hvert fald konstatere at læger i langt de fleste tilfælde, mener at ting skal kunne måles på et instrument (uden at ville diskutere instrumentets kvalitet), og at alternativ medicin er spild af penge.

Man kan måske sammenligne det lidt med at man spørger en veganer om gode råd til at lave helstegt pattegris. Hvilken reaktion ville man kunne forvente der?

Jeg har ikke noget imod hverken veganere eller læger. De kan noget forskelligt. Men det bliver noget rod, hvis vi begynder at forvente noget af dem som de ikke kan.  Eller ikke har kompetencer og interesser i.

Og ligeledes mener jeg at man snyder sig selv, hvis man tager ned til lægen og gerne vil diskutere ens holistiske helbred. Det er de ikke gearede til, og det har de heller aldrig påstået. Altså hos nogen læger hænger der direkte en seddel i venteværelset, hvor der står at man kun må komme med 2 ting af gangen. Og det er jo næppe befordrende for at finde sammenhænge og mønstre imellem symptomer.

Hvis det er det du gerne vil, så skal du altså til en anden type behandler, det kan lægen ikke finde ud af.  De kan rigtigt meget, rigtigt rigtigt meget, men de kan altså ikke alt.

 

 

Lær Mette Mitchel nedre at kende på Gezundheit.dk

 

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *