Fitness & SundhedNyhederTræning

Elitesvømning – Savner, savner ikke ?

Elitesport er noget mærkeligt noget. For mig er det nok det der svare til at tage stoffer. FULDSTÆNDIGT vanedannede, og et kick man blive totalt afhængig af. Samtidigt er det også frustrerende og noget jeg gerne ville ud af op til flere gange, men adrenalinen og kicket jeg får når jeg konkurrer, har holdt mig i toppen af sporten de sidste 15 år. Vandet er mit frirum, det er her tankerne for frit løb og meget ofte det sted, hvor jeg får bearbejdet alle mine bekymringer. Efter en træning, har jeg det altid bedre, både mentalt og fysisk, end før en træning.

Nu, der ser tingene noget anderledes ud, og i modsætning til alt i alt ca. 30 timers træning om ugen, så træner jeg nu ca 2-3 gange af 45-60 min om ugen. Jeg havde en plan om at skulle slutte min karriere af på hjemmebane til EM i december, men så blev jeg gravid, og nu sidder jeg med følelsen af, at jeg slet ikke er færdig med at svømme. Vil man altid have det man ikke kan få?

Sidst jeg svømmede et mesterskab, var sidste år i december måned. Det var VM i Canada, og jeg blev Verdensmester i 50m butterfly. Hvorfor sluttede jeg ikke bare der? Så kan man sgu da snakke om at slutte på toppen 😉 Men følte bare, at hjemmebane EM var noget jeg gerne lige ville have med. Nu skal jeg finde en anden plan, for jeg savner vandet, adrenalinen og følelsen af at have præsteret noget stort. Og jeg skal finde en måde, en plan, at slutte det hele af på når det nu ikke bliver EM til december. Skal bare lige føde en baby først…

Savner

Jeg savner lugten af klor (kan man savne den? – JA!), savner at være så træt om aftenen pga. hård træning, at man næsten ingen kræfter har til at spise aftensmad, savner at vide præcist hvad jeg skal i morgen, i næste uge, om en måned, næste år og om 4 år. Jeg savner klargøring frem mod et stort mesterskab, at forberede sin krop på at præstere sit optimale præcis på det tidspunkt hvor det virkelig gælder. Jeg savner udendørs træningslejre, savner at have en stram krop, savner mine muskler (savner specielt min 6-pack), jeg savner ømme brugte muskler, savner minutterne lige før jeg skal ud og konkurrere, og så savner jeg at konkurrer og vinde 😉 Hvis jeg får et barn som tillader det, så er jeg slet ikke færdig med den her vand-vittige sport, haha. Jeg er afhængig af følelsen af at kunne noget som ikke mange mennesker i verden kan. Altså de fleste kan jo svømme, men ikke som vi kan, ikke som en verdensklasse atlet. Det er dybt vanedannende og ekstremt tilfredsstillende.

 

Savner IKKE!

Jeg savner ikke 30 timers træning om ugen, og jeg savner bestemt ikke at være væk fra Danmark, familie og venner i mere end 200 dage om året. Jeg savner absolut ikke at være omringet af egoister på et landshold (heriblandt mig selv), som skal ligne at være dine kollegaer og venner faktisk, men som i bund og grund ikke ønsker dig det bedste, og som nærmest klapper i hænderne når det går dig dårligt. Måske er det bare en følelse jeg altid har haft, måske er der noget i det, men uanset hvad, så er det ikke det og dem jeg savner allermest 😉

Det værste ved denne sport for mig, har altid været, aldrig at kunne gøre det jeg spontant lige havde lyst til. Følelsen af ikke at have frihed til at gøre hvad jeg ville, når jeg ville det, har helt sikkert altid været den største udfordring i min karriere. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har måttet melde fra til en familie fødselsdag, skolefest eller bare et eller andet socialt. Jeg har aldrig været på en studietur og jeg var nærmest månedens gæst i skolen. Heldigvis har jeg det meste af min karriere haft mennesker omkring mig, som ville mig det bedste og hjalp mig gennem de ubarmhjertige tider som elitesvømmer. Det er en fantastisk sport, men hold nu kæft der er også mange ting jeg ikke savner.

 

 

Del:

1 comment

  1. Lene 28 august, 2017 at 11:56 Svar

    Så enig!!!
    Savnet til lugten af klor, roen i hovedet efter træning. Kicket jeg fik af at vinde er blevet erstatte af rollen som mor til 3…. F hvor jeg savner at vinde. Heldigvis har jeg fundet en anden måde og føle mig som en vinder. Det beste i verden er når mine børn siger; Mor vi elsker dig ❤️ Tror mig det slår alt !!!

Leave a reply

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *