NyhederRejser

Danskernes foretrukne rejsemål i efterårsferien i 2017

Efterårsferien i år har desværre ikke budt på et sommerligt vejr, da den som forventet kun bød på kulde, regn og blæst. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at tusindvis af danskere valgte at rejse væk i efterårsferien for at kunne nyde lidt sol og varme.

Prissammenligningssiden Mikonomi.dk har udarbejdet en analyse og en prisoversigt over danskernes rejsevaner i efterårsferien. Analysen er baseret på eksklusivt materiale fra Bravo Tours og listen bakkes også op af statistikker fra Spies Rejser.

 

Spies Rejsers produktchef Carlos Cebrian udtaler således: ”Op mod 80.000 danskere forventes at rejse på solferie i uge 42 – heraf ca. 45.000 på en charterrejser[…]Yderligere nævner han, at Spies Rejser allerede meldte udsolgt før efterårsferien til bl.a. de populære tyrkiske og græske feriebyer Alanya, Kreta og Rhodos.


Lavet af Mikonomi.dk

På kortet er rejsemålene markeret med farverne gul, grøn eller rød, alt efter hvilken prisklasse de ligger i. Rejsemålene er ligeledes blevet rangeret efter hvor mange billetter, som er blevet solgt til den givne rejsedestination i efterårsferien. Ikke særligt overraskende, er den mest populære destination Gran Canaria også den dyreste. De resterende Kanariske Øer, Tenerife og Fuerteventura, følger tæt trop i prisklassen. Alt i alt, er Spanien klart danskernes foretrukne rejsemål, hvilket også var tilfældet i 2016.

Derudover kan det ses, at Kreta, som er den billigste af de 10 destinationer, også er den anden mest populære. Rhodos, som er den fjerde mest besøgte destination, ligger også i den billigere ende. Ifølge Bravo Tours skyldes dette børneprisen, som er markant billigere på disse destinationer end på De Kanariske Øer i år.

 

Hvordan er danskernes rejselyst blevet påvirket?

Grafen viser udviklingen af antal flypassagerer udrejst fra Danmark. Det store knæk i 2009 skyldes finanskrisen. Tallene er baseret på data fra følgende rejsearrangører:

  • Spies
  • Apollo Rejser
  • Bravo Tours
  • Sunweb

Finanskrisens start i 2007 resulterede i, at antallet af solgte pakkerejser faldt fra 967.257 helt ned til 856.499 i 2009. Det betød et samlet fald på 11,4% på pakkerejser for danske rejsende i perioden.

Finanskrisen gjorde danskerne mere sparsommelige hvilket resulterede i færre solgte rejser til udlandet. I denne periode valgte danskerne derfor at holde ferien hjemme i Danmark. Efter finanskrisens værste periode, begyndte økonomien så småt at stabilisere sig, hvor man igen så en stigning på rejser til udlandet. Produktionschef hos Spies Rejser, Carlos Cebrian, fortæller endvidere at der er solgt 6 pct. flere billetter end sidste år.

Grækenland gør comeback på det danske rejsemarked

En anden faktor, som har påvirket danskernes rejselyst, er den økonomiske krise i Grækenland. Den græske finanskrise skyldes primært indførelsen af Euro som valuta tilbage i 2001. Dette var landet ikke udrustet til, og derfor endte Grækenland i stor gæld til omverdenen. Eftersom landet er blevet mere økonomisk stabil, er danskernes tillid til landet ligeledes blevet genskabt.

Det har betydet, at Grækenland igen er blevet en af danskernes foretrukne rejsedestinationer. Alene fra Danmark, var der en stigning på 19.329 turister fra 2015 til 2016, hvilket i alt betød 291.414 ferieglade danskere i Grækenland sidste år.

Artiklen er udarbejdet af mikonomi.dk

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *