Fitness & SundhedKostNyheder

Danmark er næsten gået juice-amok.

Pas på juicehysteriet hvis du gerne vil tabe dig

Danmark er næsten gået juice-amok. Man er jo næsten yt, hvis ikke man har en juicer derhjemme. Men skal du tabe dig eller bare holde vægten, bør du overveje om det er den bedste måde at investere dine kalorier på!

Hvad mætter mest?
Ingen tvivl om at du får “koncentreret” sundhed i en juice og du får sandsynligvis nogle grøntsager (eller juicen herfra), som du normalt ikke vil få, men vægttab handler om kalorieindtagelse kontra kalorieforbrug. 

Jeg har lavet et lille hjemmeforsøg:
148 g selleri
367 g rødbede
88 g rødkål
214 g grape
68 g broccoli
366 g gulerødder
316 g æbler

I alt 1567 g frugt og grønt og 682 kcal (kilde:madlog). Der findes naturligvis et utal af kombinationer som kan påvirke kalorieindholdet forskelligt.

Ud af de lidt over 1500 g frugt og grønt kom der 800 ml juice. Der ryger nogle kalorier i pulpen så det er ikke helt ved siden af at antage at der er +200 kcal i et stort glas juice (400 ml) med denne kombination. Hvad mon mætter bedst? 400 ml juice eller 750 g frugt og grønt?  I 400 ml cola er der til sammenligning ca. 165 kcal (vil dog altid vælge juicen).

Spis dine kalorier i stedet for at drikke dem, hvis du vil have maksimal mæthed.

God appetit

Henrik Duer

 

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *