Jacob serverer

Krabbecocktail

Til 4 personer
200 g rent krabbekød fra kløerne
1 spsk fint hakket skalotteløg
1 spsk mayonnaise
½ tsk sherryeddike
De plukkede blade af 3 stilke dild
Revet skal og juice af 1 citron
12 tynde skiver kinaradise
40 små agurkekugler (brug melonkuglejern)
2 spsk salturt
1 bundt brøndkarse, kun bladene
4 skiver filonebrød
2 spsk urteolie

Urteolie:
2,5 dl olivenolie
50 g basilikum
50 g persille
50 g estragon
50 g dild
1 fed hvidløg
8 korn grøn peber

Lav din egen urteolie ved at blende olivenolien med alle de andre ingredienser. Olien kan holde sig 1 uge i køleskabet. Husk at tage den ud lidt før den skal bruges, hvis du har lavet den i forvejen.

Til krabbecocktailen rører du krabbekødet omhyggeligt med mayonnaise, dildspidserne og det hakkede skalotteløg. Kom citronskal og -juice i, og smag til med salt og peber.

Skær skiverne af filonebrød i stave, og pensl dem med urteolien. Steg brødstavene på en grillpande.

Anretning:
Placér 10 agurkekugler i bunden af en rund åben form. Læg 2 skiver kinaradise på agurkekuglerne. Læg en fjerdele af krabbeblandingen ovenpå, og glat ud, så det bliver jævnt højt. Arrangér salturten og brøndkarsebladene på krabbeblandingen og drys evt. lidt mere citronskal på. Fjern forsigtigt formen og anret de 3 andre portioner. Servér med de grillede brødstave.

 

 

Del:

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive vist. Felter, der skal udfyldes er markeret med *